I mit langvarige arbejde med mennesker, der har mistet en partner, oplever jeg ofte, at mange ikke er klar til at opgive drømmen om parforholdet. Men desværre er det ofte sådan, at de ikke ved, hvad og hvem de skal lede efter.
Det hjælper dette korte kursus med.
Mennesket er ikke skabt til ensomhed. Vi opnår størst lykke sammen med andre, og det er mig en glæde at kunne komme med en hjælpende hånd i den retning.
Du har simpelt hen fortjent at være glad. Også selv om du har mistet.
Og nej, kurset ikke kun for mennesker, der har mistet deres partner. De er bare oftest mest klar over glæden ved at være to.
Det er mit håb, at du med dette minikursus får mod på at møde andre og måske finde den fælles gnist. At du finder ud af, hvad du leverer, og hvad du har brug for. At du er realistisk både med hensyn til andre og dig selv.
Og først og fremmest at du TØR kaste dig ud i kærligheden igen med alle dens farer og alle dens vidunderligheder.