En af mine fjerne bekendte valgte at tage sit eget liv forleden. Familien har valgt ikke at fortælle noget til nogen, ligesom de heller ikke vil dele oplysninger om, hvornår hun bliver begravet. Jeg fandt ud af ved et tilfælde, at det var tale om selvmord. Det er selvfølgelig umådelig trist, for hun var en sød og venlig kvinde, der levede af at hjælpe mennesker.

For flere år siden lykkedes det for en af mine gode venner at drikke sig ihjel på rekordtid. Det var utroligt trist og berørte mange af os dybt både før og efter. Men hans farvel til verden blev noget anderledes. De fleste af os havde opgivet kontakten med ham nogen måneder før, for vi kunne ikke gøre noget, vi kunne ikke stole på ham, og vi havde alle brugt både tid og følelser på at hjælpe ham. Så da han døde vidste vi jo godt hvorfor. Og præsten lagde heller ikke skjul på det i kirken.

Det fælles farvel

Det var en kæmpe trøst for os, der var med, at vi fik sagt et fælles, pænt og også meget kærligt farvel til min kammerat. Vi havde alle sammen SÅ mange gode minder om ham og desværre også mange dårlige, og det betød noget for os at vi kunne sige farvel og gøre det i flok.

Den mulighed for venner, kolleger og bekendte til hende, der begik selvmord, ikke. Familien synes, det er flovt og pinligt, og jeg tænker, at de helt og ganske glemmer hvor dejligt et menneske, hun var, fordi hendes sidste valg åbenbart er skamfuldt. Og tilbage står venner og bekendte uden mulighed for at få sagt farvel.

Det er supervigtigt – og smertefuldt – at få sagt farvel til mennesker, der forlader os. Enten ved at dø fra os eller fordi de vælger os fra på en eller anden måde.

Farvel hjælper dit hjerte

I bund og grund er det at få sagt farvel grundigt og ordentligt det, jeg hjælper sorgramte med. Dit hjerte sidder fast i fortiden, hvis du ikke får sagt farvel. Ja, det gør ondt og det vil gøre endnu mere ondt, hvis du ikke gør det. Det har jeg jo set ved selvsyn ved de mange mennesker, der har siddet i min stol.

Og så kan det være, jeg en anden skriver om det forfærdelige i familiens fordømmelse og skam over et sødt menneskes sidste valg. Deres reaktion siger noget om dem og ikke om hende.