Om at sætte grænser og sige nej

Det lyder så enkelt: Du skal bare markere grænser og sige nej.

Men det er det ikke. Og slet ikke, hvis du har mistet nogen eller noget og aldrig har kunnet eller haft mulighed for at komme dig over tabet.

Der sker nemlig ofte det, når vi har mistet, at vi ikke kan holde sorgtilstanden ud. Det er såmænd helt naturligt, for hvem har lyst til at være i en tilstand, der gør ondt. Så vi arbejder hårdt på at lade som om, at alting er helt ok. Det kan også være, at omstændighederne gør, at vi ikke har muligheden for at bearbejde vores tab, og så fortsætter vi i vores hverdag.

Der er bare det, at når vi fortsætter som før i en helt forandret hverdag, så tager vi ikke hensyn til, at vores følelsesliv er forandret. AT vi er sårbare og skrøbelige. Vi agerer som om, vi ikke er det.

Hjertets signaler lukker ned

Det kan man godt gøre i et stykke tid, hvor det er ok. Men gør vi det for længe, så vi vænner vi os selv til, at det er ligemeget med, hvad vi føler. Kroppen og hjernen har jo set, at vi ikke tager hensyn til os selv, så de fortsætter bare som før. Men hjertet – vores følelser – de lukker ligesom mere ned. Vores følelsesmæssige signaler bliver mindre tydelige og det at overskride vores egne følelsesmæssige grænser bliver en vane.

Og lige der begynder det at være svært at sætte grænser. Det bliver svært at sige nej til det, der ikke er godt for os.

Lavt selvværd
Det er også derfor, jeg ser mange mennesker med kombinationen ‘gammel’ sorg og lavt selvværd. De har lært sig selv / omstændighederne har lært dem at ignorere deres egne signaler.

Det er ofte ikke en bevidst handling at ignorere vores følelser, men hvis andre har negative holdninger til vores tab (og ja, det er der forbløffende mange, der har), så fortæller vi ikke noget om det. Så holder vi det for os selv, og tænker, at det er os, der er noget i vejen med.

Det kan være, at vi er i en situation, hvor noget andet bare er vigtigere – fx hvis vi har små børn og en hverdag, der bare SKAL fungere. Eller vi er pårørende til nogen med alvorlig sygdom (hvor selve sygdommen er en stor sorg i sig selv). Der kan være masser af grunde til, at vi ikke får bearbejdet tabet. Og det gavner ikke på den lange bane.

Bryd frem som dig selv

Jeg hjælper folk med deres tab, og det fylder mig hver gang med ærefrygt, når jeg ser det skønne menneske bagved, som bryder frem, som giver sig selv taletid.

Se mere  her eller ring 26 18 61 90, hvis du vil høre, hvordan du kan få det bedre. Og kan få sagt fra