Egoisme vs selvomsorg
Det er helt almindeligt, når jeg taler med mødre eller fædre, der er blevet alene med deres stadig små børn, at deres tanker og hjerte er fokuseret på at hjælpe børnene. At det er vigtigere, at børnene har det godt, end at de selv har det. Jeg tænker, at det ligger i forældrerollen at sørge for, at afkommet trives.
Men – og der er et men – det kommer bare aldrig til at ske, hvis barnet ikke ser, hvordan deres voksne sørger for at udvise selvomsorg.
Egoisme er ikke at udvise sund dømmekraft
I manges univers – og faktisk særligt dem, der har mest brug for det, så står det at tage sig af sig selv FØRST som noget egoistisk og noget, der skal undgås. Men det bliver du nødt til. For hvordan skulle du ellers få energien til at tage dig af andre?
Det dræner dig for energi at have mistet. Du er formodentligt træt hele tiden, du sover måske dårligt, men du kan også sove udmærket og være træt alligevel. Det føles fysisk og det er følelsesmæssigt.
Dine børn beskytter dig
Du har nok fortalt dine børn, at det er ok at tale om svære følelser – at vi godt må være kede af det. Og dine børn vil ofte gerne beskytte dig for deres stærke negative følelser, fordi du selv er skrøbelig. De elsker dig jo. De kan se, at du har det enormt svært, at du ikke har meget energi at give af.
Du er eksemplet for dine børn
Når dine børn ser dig tage dig af dig selv, ser dig få mere overskud, ser dig gøre det, som du faktisk forventer af dem, så gør de det også. Dine børn lærer af dig, hvad enten du lærer dem noget godt eller noget uhensigtsmæssigt. Det er godt at lære dem, at man skal tage sig af sig selv.
Højere selvværd
Dit udbytte er så, at det vil
- øge dit eget selvværd
- gøre det lettere for dig at sætte grænser
- gøre dig bevidst om dit eget værd.
Det vil det også for dine børn, når de lærer af dig, hvordan man passer på sig selv og udviser selvomsorg.
Derfor: Vil du have børn med godt selvværd, så må du gå forrest og tage det alvorligt, når du selv har fået slag af livet. Og du får i øvrigt mere energi af det.