Corona, sorg og isolation
Hvad har Corona-virus og sorg med hinanden at gøre? Det er sådan, at Grief Recovery-metoden, som jeg bruger, kan tilbyde ressourcer, der gør, at det er lettere at komme igennem isolation, karantæne eller det at skulle arbejde i den her tid – enten hjemme eller ude.
Lige nu oplever vi en lang række tab på næsten daglig basis: Vi hører om mennesker, der dør med Covid-19, vi kender nogen eller er selv syge, vi savner vores daglige rutiner, vi savner at se venner og familie, at bevæge os frit osv. Der er masser af tab i vores hverdag for tiden. Så er der også angsten for det ukendte: Hvor længe bliver det ved? Bliver jeg selv syg? Bliver mine elskede syge? Hvornår kan jeg rejse igen? Hvornår får jeg mit liv igen? At skulle forholde sig til at alt det er ikke noget, vi er vant til.
Nogle af tegnene på, at du ikke trives kan være
- Mangel på energi
- Du bliver hurtigere vred og irriteret
- Du kan ikke koncentrere dig
- Du går i gang med alt muligt med høj energi: Ofte noget med mad – bager kager, spiser chokolade, laver mængder af mad med hvad der nu er i skabene eller gør noget andet, du ikke plejer at gøre.
Hvorfor sammenligner jeg nu alt det med sorg? Det er fordi, sorg er en helt normal og naturlig reaktion på alle former for tab. Derfor er de følelser, du har lige nu helt normale og naturlige for dig.
Lad mig lige gentage det: Det du føler er en helt normal og naturlig reaktion på tab.
Problemet er, at vi alle er programmeret til at tro, at disse følelser er unormale og unaturlige. Vi har lært, hvad vi gør, når får noget – men ikke hvad vi gør, når vi mister det.
Og lige nu har du mistet meget af det, du kender og er tryg ved.
Og her kommer to råd til, hvad du kan gøre for at få det bedre – det er nemlig lige præcis det, som Grief Recovery Method går ud på:
- Vær følelsesmæssig ærlig over for dig selv. Hvordan går det – egentligt? Hvad føler du rent faktisk. Selv er jeg blevet lidt utryg ved at handle – jeg er meget omhyggelig med handsker og håndsprit og forsøger at undgå at være ude i det offentlige rum. Jeg er dybt taknemlig for, at min mand og jeg nu på noget, der minder om 8. måned faktisk går rundt og har det fint herhjemme. Og jeg savner se mine venner – jeg savner at kunne mødes med nogen, giv dem et kram, hænge ud og så bare køre hjem igen. Jeg er ked af, at jeg kun kan se mine kunder online og savner at være sammen med dem. Til gengæld er taknemlig for, at alle uden undtagelse ville fortsætte over på online.
- Find nogen, du kan tale med. Nogen, som lytter uden at dømme, kritisere eller analysere. Nogen, som du kan tale med, så du føler dig hørt. Det at blive hørt er rigtig vigtigt, når man sørger (og ja, du sørger!).
Og så kan du også lytte til dem. De har med stor sandsynlighed også brug for, at nogen HØRER dem. Du skal bare være til stede og lade dem tale uden at afbryde, uden at fikse dem – du skal bare være et hjerte med ører.
Hvis du gerne vil have det bedre, så kan jeg hjælpe dig gennem et systematisk, struktureret undervisningsforløb med fokus på din fremgang. Og du vil få det bedre. Det lover jeg.