Måske du ikke er klar til sorgbearbejdning

Hendes mand var død et par måneder før, og hun havde det forfærdeligt. Pludselig var der så meget, hun skulle tage sig af, som hun ikke havde haft noget at gøre med før. Og der var alverdens papirer og banken, og børnene som nu behandlede hende som et barn. Og som insisterede på at have en slags  ‘vagtordning’, så der hele tiden var nogen hos hende. Men i virkeligheden ville hun godt være sig selv med alle sine tanker. Det nænnede hun nu ikke at fortælle børnene. De havde jo mistet deres far.

Hun var simpelt hen på vej til at blive stresset. Og alle mente, at det var bedst for hende ‘bare at komme videre’. Ikke at det sagde noget om, hvad det betød. Men det handlede vist mest om, at hun skulle blive sig selv igen, som hun var før Erling døde.

Hun kunne bare ikke. Hun kunne slet slet ikke overskue at skulle sige farvel til Erling. Det var for meget. Hun var ikke klar. Børnene og vennerne mente det vel, men de glemte hende i al deres planlægning.

Hun var helt smadret over at have det så skidt. At savne Erling så meget. Og hun kunne slet slet ikke forestille sig at gå i gang med noget nyt. Hun orkede det ikke.

Kan du genkende det?

Det er helt normalt. Det er helt ok. Du skal ikke kaste dig ud i noget nyt uden at være klar og kunne være til stede i det. Du skal helst være der, hvor du ikke føler modstand eller føler, det er forkert at du godt vil have det bedre.

Det eneste jeg beder dig om er at huske, at fordi du er ulykkelig i noget af dit liv, så behøver du ikke være ulykkelig i resten af dit liv. Du kan godt få det bedre. Og måske du lige skal have nok ro på til at overkomme det.

Og når du så når dertil, vil du så ikke godt sige til, så du kan få det bedre?