Om at acceptere eller forstå

Jeg taler jævnligt med mennesker, der har følelsesmæssig smerte af forskellige årsager. Ofte hænger smerten sammen med, at der er sket noget, der gør ondt, og som de ikke forstår. Og smerten bliver ved, for de tænker og grubler og analyserer og forsøger at forstå, hvorfor de føler, hvad de føler.

Og det kan tage endog meget lang tid.

For hemmeligheden bag at få det bedre er ikke at forstå, men bl.a. at acceptere.

Hvis du accepterer noget, så stiller du ikke spørgsmålstegn ved, hvorfor det er sådan. Det ER bare sådan. Prøv at tænke på forskellen på at konstatere, at det regner og tage en paraply med og så som modsætning at tænke over alle de meteorologiske fænomener, der skal til, for at der dannes regndråber og så regne vindretninger ud osv osv. Der er meget mere ro på ved blot at konstatere, at det regner.

Vi føler, hvad vi føler. Det er ikke noget, der sker i hjernen – eller mere præcist i den del af hjernen, hvor alle vores holdninger og konklusioner bliver dannet. Ofte leder vi efter meningen med noget, men her skal du huske på, at hjernen fungerer ved at genkende mønstre. Og det betyder også, at den ind i mellem opfører sig som om, der er et mønster, der skal findes, uden at det er sådan (det er bl.a. sådan konspirationsteorier opstår). Det skaber frustrationer, og det kan give en følelsesmæssig smerte.

En forståelse KAN måske komme, når og hvis vi finder en forbindelse mellem vores følelser og vores tanker, men det er slet ikke sikkert, at det er nødvendigt at komme dertil. Der kan meget vel være en betydeligt større fred i at blot acceptere, at noget ER sådan. For det er jo det, du skal forholde dig til.

Der er nogen ting, der bare ikke giver mening. Der er ikke grund til at bruge tid på at finde mening, hvor der ikke er nogen. Ved at acceptere så slipper du. Og du slipper smerten ved det.