Retfærdighed og bearbejdning er ikke det samme

For nu at sige det, som det var: Hans far blev myrdet. Det var rystende, det var chokerende, og det var rodet. Der gik lang tid, før politiet fandt morderen, og undervejs var der nogen uheldige episoder mellem de efterladte og politiet. Men de fandt morderen. Og morderen blev dømt. Så skulle man tro, at alt var godt, ikk? Men det var det ikke.

Der skete nemlig det, at alle de efterladtes venner, kolleger etc regnede med, at nu var de så klar til verden igen, for selvfølgelig havde sagen optaget dem i så lang tid. Men nu – nu måtte de være klar. Men det var de ikke.

Retfærdighed er en holdning

Retfærdighed og sorgbearbejdning har intet – absolut INTET – med hinanden at gøre. Retfærdighed er noget, der foregår i hjernen og som har med vores værdisæt at gøre. Det har ikke ret meget med vores følelser at gøre. Og det har slet ingen ting med vores følelse af tab og savn at gøre.

Så nu stod de her et par år efter, og såret og savnet var det samme. Det havde været gemt væk undervejs, fordi fokus havde været på opklaring og retssag, men nu dukkede det så op igen. 

Og alle var forundrede.

Husk “farvel”
Men der er ikke noget at sige til det. De havde jo på intet tidspunkt undervejs fået sagt farvel til relationen til hans far. De havde “bare” beskæftiget sig med noget andet i mellemtiden.

Det kan være endog overordentligt svært at stå flere år efter et tab og have det som om, det skete i går. Og det kan være overordentligt svært for omgivelserne at forstå. Men sådan er det.

Retfærdighed og sorgbearbejdning er to meget forskellige ting.

Hvis du har oplevet, at nogen bruger logik til at forklare dig, hvorfor du burde være ovre dit tab, så vid, at det er fordi, de ikke aner, hvad de snakker om. Du behøver ikke at lytte til dem.