Tårer er bare saltvand
Når jeg første gang taler med mennesker, der er interesseret i at komme videre fra deres tab, så er det helt almindeligt, at de er meget følelsesladede og fælder tårer. Og det er en helt normal menneskelig reaktion, når man taler om det, der er vigtigt og måske har været gemt (for) længe.
Tårer er jo blot en fysisk manifestation af nogen følelser, der ikke har fået lov til at komme frem og ud og væk. De har ligget bundtet sammen i større og større mængder, og presset er blevet større og større. Så når disse mennesker, så endelig taler med en, der faktisk arbejder med følelserne forbundet med tab, så kan det være en forskrækkende befrielse, og tårerne har det med at løbe.
Alt for mange oplever, at deres omgivelser er bange for følelser, at de bliver nødt til nærmest at undskylde at blive berørt, at andre trækker sig fra samtaler, hvis det bliver følelsesladet og meget andet, som næsten kun kan sige til dem: Følelser er forkerte.
Og følelser er ikke forkerte.
Følelser kan derimod godt komme forkert til udtryk. Fx oplever vi nogle gange, at andre kan blive meget vrede, hvor det senere viser sig, at de faktisk var bange. Eller at andre græder meget over, hvad vi måske synes er meget lidt. Det kan være fordi de har skullet holde følelserne inde alt for længe, og når de så kommer ud, så kan det godt ske for voldsomt.
Vi kan ikke komprimere vores følelser. De kommer ud til sidst. Men derfor behøver de jo ikke blive presset sammen i en virtuel trykkoger og så komme ud som eksplosioner. Og derfor skal du ikke være bange eller føle ubehag, hvis andre bliver følelsesmæssigt berørte. Det kan spare dig og dem for en følelseseksplosion senere. Husk: Tårer ER jo bare saltvand – de skader ikke.
