Floskler og bavl om sorg

Der findes helt ærligt utroligt meget bavl og utroligt mange tomme floskler om, hvad sorg ‘er’. 
 
Her kommer lige nogen af de værste, og hvorfor jeg synes, de er frygtelige
 
Sorg er kærlighed, der mangler et hjem. 
Hvad nu hvis du har sorg over, at du er blevet afvist, misbrugt, mobbet, aldrig har haft hvad du med rimelighed kunne forvente? Så hører du ovenstående, og der er en pænt stor sandsynlighed for, at du tænker, at der nok er noget i vejen med dig, fordi du ikke kan se kærligheden. Og hvem har brug for bebrejdelser, når ens hjerte er knust?
 
Universet forsøger at lære dig noget.
Så mens du går rundt og er ulykkelig, så kan du også få lov til at føle dig dum, fordi du simpelt hen ikke kan se, hvad det er, du skal lære. Læring foregår i hjernen. Sorg foregår i hjertet. De to ting har ikke noget med hinanden at gøre.
 
Tiden læger alle sår.
Jeg kender sørgende, som har gået rundt i 30-40 år og stadig væk har knuste hjerter. TID i sig selv har ingenting med heling at gøre. Ja, du kan vænne dig til at have det sådan. Men det ER ikke det samme som, at du er ok.
 
Du skal være taknemmelig over den tid, I havde sammen.
Det er du helt sikkert også. Det er derfor, dit hjerte er knust, for I er ikke er sammen mere. Så nu kan du så også føle dig som et skarn, fordi du ikke oplever, at taknemmelighed INTET for at lindre smerten. Du kan godt være BÅDE taknemmelig OG føle stor smerte. Taknemmeligheden fjerner ikke smerten ved et fingerknips. 
 
Der er en mening med alting.
Den her lyder empatisk – og er det slet ikke. Den antyder, at dit tab er en del af læringsproces og altså noget helt andet end et knust hjerte. Der er som regel ingenting at lære fra tab. Ud over hvordan det føles at få knust sit hjerte. 
 
Vi får ikke mere end vi kan klare.  
Et skrækkeligt udtryk, for der står du med knust hjerte, et smadret liv og kan ikke klare det. Og så får du at vide, at det kan du godt. Det er en variation af “vær stærk”-myten, som du lærer om i et mit sorgforløb, og som handler om, at du skal pakke din smerte væk, for den er ubelejlig for os andre. Men du føler, hvad du føler – det skal du ikke pakke væk.
 
 
Hvad har du hørt, som overhovedet ikke hjalp dig?
 

 

Vil du høre, hvordan du kan få reel hjælp, så book en uforpligtende samtale her

Del

Mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få daglig hjælp og lindring til dit tab Hver morgen modtager du en mail med fx effektfulde råd, refleksioner og observationer, der kan støtte dig i hverdagen. Du får mindre opgaver, der hjælper dig i dit tab.

Vær opmærksom på, at forløb betales forud. Vælger du at afslutte før tid – og dermed også før endeligt resultat, bliver pengene ikke refunderet.

Afbud skal ske senest 24 timer før.

ADRESSE


Sennepsfabrikken, Industriparken 4
2750 Ballerup
+45 26 18 61 90

CVR: 27531385

Bankkonto: 9070 1629896046

Handelsbetingelser

Følg mig gerne på sociale medier

 

 

© Mette Hvied Lauesen, Advanced Grief Recovery Specialist - 2021
Mette Hvied Lauesen er certificeret af Grief Recovery UK og arbejder som Grief Recovery Specialist under Grief Recovery Europe Ltd.
Vil du være sikker først?

Få en gratis og uforpligtende samtale om, hvordan du kan få det bedre

Få dit liv igen efter tab

Vil du have en gratis og uforpligtende samtale om, hvordan du kan få det bedre?

Book den nedenfor

Få dit liv igen efter tab