Hvor glad vil du have, din gamle mor er?
Hvor tit har du hørt det “Jamen, han var jo 93, så selvfølgelig var de klar over, han skulle dø” eller noget i den stil?
Hvor tit har du hørt “De levede sammen i 60 år og oplevede bare så meget, så det må være virkelig svært for hende”.
Mit gæt er, at du har hørt og måske sagt den første mange flere gange end den sidste.
Som professionel ud i sorg-feltet, så oplever jeg simpelt hen ikke, at vi tager ældres sorg alvorligt. Vi taler om, hvad man må forvente, og det var jo 60 gode år osv osv. Men vi er generelt alt for dårlige til at se på, hvilket enormt tab det må være efter så mange års samliv at blive alene. Hvor svært det må være pludseligt selv at skulle beslutte det hele. Hvor flov ( ja flov!) man kan blive over sit savn, når ens børn, venner, og øvrige familie slet ikke nævner det.
Når man så oven i købet er lidt konfus, fordi man savner, fordi der er så meget, man skal tænke over og føle over, og fordi ens børn, venner, familie og andre har så mange holdninger til, hvad man skal gøre, ja, så bliver det ikke lettere.
Fordi din mor er blevet enke, så er det ikke det samme som, at hun er er blevet et barn. Hun kan godt tage vare på sig selv, men hun bliver nødt til at få lov til at komme sig over tabet – at få det anerkendt – at få tid til at finde ud af, hvad hun vil gøre.
Nogen af dem ringer til mig, fordi de er så ulykkelige, og så taler deres børn dem fra at få sorgen bearbejdet. Og det kan I ikke være bekendt. Bare fordi man er et temmelig modent menneske, så har man fortjent at have et værdigt liv – og man har fortjent at ens sorg bliver taget alvorligt.
Gør den først det, så skal din gamle mor nok få det bedre.
Ring 26 18 61 90 og hør, hvordan du eller din gamle mor kan få det bedre
