Selvmord - rammer efterladte hårdt
Facebook
Twitter
LinkedIn
Uhyggeligt mange mennesker vælger hvert år at tale livet af sig selv. Første juledag 2019 var det Ari Behn, der var fra skilt fra den norske prinsesse Märtha Louise. Så selvmord er altså noget, der rammer både høj og lav.
Der kan være mange grunde til, at nogen vælger den udvej, men det vil jeg ikke komme ind på her. Jeg vil komme ind på, hvad de efterladte kan gøre for at få det mindre skidt.
Typisk vil der være det helt store spørgsmål, som kun sjældent kan blive besvaret: Hvorfor gjorde de det? Det bliver så hurtigt efterfulgt af: Var der noget, jeg kunne have gjort? Hvordan kunne vi se, at det var undervejs? Og mange andre selvbebrejdelser i vores ønske om, at kunne have gjort noget andet, mere, bedre end vi gjorde.
Det er helt normalt at forsøge at bruge logikken i den her situation, men det er ikke logikken, der gør, at vi kommer videre fra den. Det er kun afklarede følelser, der gør det. Og med et selvmord er der ofte en masse uafklarede følelser: Jeg elskede ham! Hvordan kunne han gøre det mod os? Hvorfor sagde han ikke noget – det kan han ikke være bekendt! Hvordan skal vi nu holde sommerferie?
Og selv hvis du vidste, hvorfor vedkommende tog livet af sig, så ændrer det jo ikke på smerten i savnet. Vores intellekt har et stort behov for at kunne bruge logik og rationel tankegang, men det løser ikke noget, når man sørger.
Oven i det, så er der desværre en stor berøringsangst for selvmord, så ofte forsøger de nærmeste at holde det skjult. Særligt i troende familier, for der er selvmord syndigt.
Så nu går de pårørende rundt i stor sorg OG kan ikke være ærlige om, hvad der skete, og har det svært med at være følelsesmæssigt ærlige. Og det gør det mere pivsvært at være i, så mange vælge at isolere sig socialt, fordi det er svært, og fordi de måske ikke kan finde nogen at være følelsesmæssigt ærlige med.
Det, at man ikke synes, man føler sig tryg til at være helt følelsesmæssigt ærlig, gør, at det bliver svært at tale om dødsfaldet og om den person, der er væk – og om alle de modsatrettede følelser, der følger med. Det er derfor vigtigt, at man finder nogen, man føler sig tryg hos, så man kan
- tale om sine følelser og den følelsesmæssige smerte
- tale om dødsfaldet (og ikke om alt det intellektuelle rundt om det, men om de følelser, som dødsfaldet frembringer.)
- tale om vedkommende, som han/hun var – både det sjove, det triste, det irriterende, det kærlige.
Og hvis du har brug for hjælp så ring 26 18 61 90. Jeg ved, jeg kan hjælpe dig. Læs mere på www.slipsorgen.dk
